Historien bag Music4Aida​​

Music4Aida’s formål er at give børn i konfliktområder adgang til kreative og sociale fællesskaber gennem musik

Historien bag Music4Aida

Music4Aida’s rejse startede tilbage i sommeren 2018, hvor stifter og tidligere formand Rasmus Volden, var i Palæstina og på besøg i flygtningelejren Aida. På sit besøg i Aida brugt Rasmus meget tid sammen med børnene fra lejren og de lokale ildsjæle fra det lokale ungdomscenter, Aida Youth Center. Mens han havde sin daglige gang på ungdomscentret opdagede han et depot fyldt med musikinstrumenter, som ikke blev brugt på grund af centrets manglede ressourcer til at fastansætte musiklære. Rasmus lærte at musikinstrumenterne kom fra et tidligere projekt som havde intentioner om at starte en musikskole i Aida og havde i den forbindelse fløjet en masse instrumenter og internationale musikundervisere, men som ifølge ungdomscentret var løbet tør for funding kort tid efter projektets opstart. Efter denne opdagelse, brugte Rasmus, som selv er musiker, det meste af sin tid under besøget i Aida på, at lege og spille musik med børnene. Inden Rasmus skulle tilbage til Danmark blev han og Anas, lederen af ungdomscentret, enige om et samarbejde og fælles indsats, som skulle bringe gratis musikundervisning til børn og unge i flygtningelejren Aida.   

Efterfølgende rejste Rasmus hjem til Danmark​

…og målet var nu at fundraise midlerne til projektet. Fra sommeren 2018 til Januar 2020 holdte Music4Aida primært Aidalounges, som blev arrangeret at 4 frivillige, hvor venner og familie blev inviteret til fællesspisning og hvor alt overskud fra arrangementet gik til musikundervisning. Aidalounges var organisationens første forsøg på samle mennesker i Danmark omkring musikskoleprojekt. Undervejs blev Music4Aida, ligesom mange andre, været hårdt ramt af Corona, da det forhindrede os i at afholde støttearrangementer.

I dag består Music4Aida af 7 frivillige i Danmark, som brænder for at give de unge og børnene i Aida flere muligheder. I dag afholder Music4Aida forskellige events, herunder talks, koncerter, biografvisninger og foredrag, med fokus på kulturel udveksling og oplysning om palæstinensisk historie og identitet.

Music4Aida er 100% frivilligdrevet. Ved siden af job og studie lægger vi frivillige kræfter i projektet, fordi vi mener, at alle børn har ret til en tryg barndom. I Music4Aida tror vi på, at musik og kreativitet er vigtige for børns trivsel, udvikling og læring. Det gør vi fordi vi dagligt ser og oplever hvordan musikundervisningen har givet børnene i Aida en bedre trivsel og mere glæde i hverdagen.