Music4Aida’s formål er at give børn i konfliktområder adgang til kreative og sociale fællesskaber gennem musik
Jesmin er forperson, medudvikler og projektleder i Music4Aida. Jesmin er med til at sikre, at vi i Music4Aida arbejder hen imod vores vision og når vores mål. Jesmin er uddannet i Mellemøstens Sprog og Samfund ved Københavns Universitet og har en kandidat i Udvikling og Internationale Relationer med specialisering i tvungen migration fra Aalborg Universitet. I Music4Aida sørger Jesmin for at opretholde og udvikle samarbejdet med lokale partnere, etablere nye partnerskaber samt udarbejde strategier, der gør Music4Aida synlig i det danske landskab.
Tobias er Music4Aidas økonomiansvarlig. Ved siden af Music4Aida studerer Tobias filosofi ved Københavns Universitet, hvor han er ved at tage sin kandidat. I Music4Aida sørger han for at holde styr på økonomien og sikre at Music4Aidas visioner og mål stemmer overens med vores økonomiske virkelighed. Grundlæggende sørger Tobias for at vi andre frivillige i Music4Aida kan fokusere på de sjovere opgaver og aktiviteter i organisationen.
Emma er næstforperson, SoMe strateg, fundraising- og eventudvikler i Music4Aida. Emma er med til at sætte mål for Music4Aidas arbejde og sørge for at vi arbejder hen imod dem. Emma er uddannet i Mellemøstens sprog og Samfund ved Københavns Universitet og har en kandidat i International Migration fra Malmø Universitet.I Music4Aida bruger hun sin faglighed og viden på området bl.a. ved at konceptualisere events der nuancerer samtalen om Mellemøsten, Palæstina og mennesker bosat i flygtningelejre.
Aslanbek står for udvikling og planlægning af Music4Aidas events. Aslan Bek studerer Mellemøstens sprog og Samfund ved Københavns Universitet, hvor han er ved at tage sin kandidat. Aslanbek er kontaktskabende og har en bred viden og kendskab til fundraising. I Music4Aida bruger han sin faglighed og erfaring til at skabe sociale og kulturelle arrangementer som har fokus på kulturel udveksling og oplysning om Mellemøstens kunst og historie.
Amanda er Music4Aidas informationskilde. Amanda er uddannet historiker ved Københavns Universitet og har en baggrund som kultur- og historieformidler. I Music4Aida sørger Amanda for det historiske overblik og den bagvedliggende information i forbindelse med historiefortællingerne om Palæstina til vores events og på vores sociale medier.
Ana-Lie er en del af SoMe-teamet og eventudvikler i Music4Aida. Hun er uddannet i Mellemøstens sprog og Samfund ved Københavns Universitet og har en kandidat i International Migration fra Malmø Universitet. I Music4Aida er Ana-Lie med til, at vi på kreativ vis får kommunikeret og videreformidlet Music4Aidas arbejde på vores platforme. Ana-Lie er også med til at udvikle events, der nuancerer samtalen om Palæstina og opsøge partnerskaber, der styrker Music4Aidas forbindelse til samfundet.