Musikundervisning

Music4Aida’s formål er at give børn i konfliktområder adgang til kreative og sociale fællesskaber gennem musik

Musikundervisning​

I Music4Aida har vi en vision om, at børn og unge skal have mulighed for at vokse op i trygge rammer med adgang til kreative og sociale fællesskaber. Derfor arbejder vi for at sikre gratis og kontinuerlig musikundervisning til palæstinensiske børn og unge i flygtningelejren Aida i Betlehem i tæt samarbejde med vores lokale partner, Aida Youth Center. Gennem musikundervisningen tilbyder vi børn og unge muligheden for at tilegne sig musikalske egenskaber. Derudover forsøger vi gennem musikundervisningen at skabe et trygt fundament for kreativitet, medbestemmelse og nysgerrighed. Vi ved ifølge forskningen at fritidstilbud har stor indflydelse på børn og unges trivsel, udvikling og læring. Derfor fokuserer vi og vores lokale samarbejdspartner på at øge trivsel og kontinuerlighed gennem musik i en hverdag, hvor børnene ofte bliver mødt med konflikt og konfrontation fra det israelske militær. Musikundervisningen skal fungere som et frirum, hvor børn kan være børn, og hvor der skabes plads til, at børn kan få lov til at udtrykke sig selv og dele deres tanker og følelser.